Kursusbeskrivelse

Beroligende Behandling til Adfærdsforstyrrede og Urolige Mennesker

- udviklet specielt til mennesker med demens


"Det er længe siden, jeg har været på kursus, hvor jeg er kommet hjem med så brugbare og endda nemme ting at udføre, der i længden vil være tidsbesparende. Stor ros til dig også i forhold til den måde, du formidler/underviser på. Du er fantastisk lige til og pakker ikke tingene ind. Du siger lige ud, hvad du tænker, og hvad der kan gøres. Hvilket var meget opløftende. Du var mega god til at styre forløbet og omkring de beboere vi havde oppe og snakke om, da var du meget ærlig i din bedømmelse uden at tage nogens parti. Så også stor ros til dig. Vi har alle snakket om, at det var længe siden, vi havde været på et sådan godt kursus"

Social- og sundhedsassistent i Odense



En-dags kursus

Undervisningen består af teori og praksis.

Undervisningen er funderet i et helhedsorienteret, personcentreret menneskesyn.


Målgruppe:

Alle faggrupper i ældreområdet.


Indhold:

Du lærer om interaktionen mellem krop og psyke samt om interaktionens adfærdsmæssige udtryk.

•Du lærer om forskellige årsager til adfærdsproblematikker set fra et fysisk, fysiologisk, psykologisk og eksistentielt perspektiv.

•Du lærer at analysere årsager til adfærdssymptomer ud fra de fire eksistensdimensioner, det enkelte menneske og personens levede liv. I undervisningen arbejdes der med deltagernes egne borgere.

•Du lærer om de relationelle og kommunikative faktorer, der typisk medfører konflikter.

•Du får større forståelse af menneskers forskelligheder inkl. større forståelse af dine borgere og dig selv.

•Du lærer den beroligende behandlingsmetode i teori og praksis.

•Du lærer at udføre behandlingsmetoden samt at sammensætte behandlingen til det enkelte menneske.

•Du lærer om behandlingseffekten.

•Du lærer, hvordan interventionseffekten måles.


Andre informationer:

Du skal medbringe liggeunderlag, pude og tæppe.


Er du interesseret i et kursus?

Kurserne tilbydes som:

1) Tilmeldingskursus

2) Hjemkøbskursus 


Tilmeldingskurserne er åbne for alle. Du finder mere information under fanen "akutelle kurser".

Hjemkøbskurserne er forbeholdt ansatte fra det plejehjem eller ældreområde, der har hjemkøbt kurset.



"Det har været en udsøgt fornøjelse at være leder og se til og høre om begejstringen hos personalet.

Tak for det. Du er en fantastisk formidler"

Centerleder i Haderslev