Beroligende Behandling til AdfærdsUdfordrede Mennesker
Adfærd udtrykker graden af trivsel
Menneskers adfærd er et udtryk for deres trivsel og velbefindende. Bag den til tider voldsomme adfærd hos en person med demens, er et menneske, som mistrives og har det skidt i sig selv. Adfærden er således et udtryk for menneskelig lidelse og ikke et udtryk for ondskab, eller at personen er et dårligt menneske. Ved at forstå årsagerne til den pågældende adfærd, arbejde med de udslagsgivne faktorer samt øge personens velbefindende i sig selv, er det muligt at ændre adfærden - også selv om personen f.eks. har en frontalskade. I dette arbejde er tilfredsstillelse af individets behov essentielt. Et menneske, der får sine fysiske, fysiologiske og psykologiske behov opfyldt, udviser pr. automatik en rolig og afbalanceret adfærd.
Det hele menneske og dets levede liv
Forståelse er forudsætning for velfungerende løsninger. Både forståelses- og løsningsarbejdet er funderet i et helhedsorienteret menneskesyn, dvs. der arbejdes ud fra den forståelsesramme, at mennesket består af en fysisk, fysiologisk, psykologisk og eksistentiel dimension, som konstant påvirker hinanden. Det betyder, at når én af dimensionerne påvirkes, medfører det automatisk påvirkning af de andre dimensioner. Vil man forstå og hjælpe et menneske, må man arbejde med udgangspunkt i alle dimensionerne og samspillet mellem dem. Samtidig må man også arbejde med udgangspunkt i det enkelte menneske og personens levede liv, fordi hvert menneske er et unikt individ, der er summen af hele sit liv.
Den sunde kerne
Alle mennesker har ressourcer i sig. I hvilken grad et menneske har kontakt til sine ressourcer og er i stand til at bruge dem, afhænger i høj grad af personens følelsesmæssige tilstand. Selv om et menneske er svært hjerneskadet, er det muligt at åbne op for vedkommendes ressourcer og styrke brugen af disse, hvis man med afsæt i den velfungerende del af personen (de instinktive kropslige og følelsesmæssige reaktioner) bevidst arbejder med at styrke den følelsesmæssige tilstand, der er forudsætningen for, at personen kan mærke og bruge sine ressourcer.
Sundhed er trivsel
Et menneskes sundhed og trivsel er tæt forbundne faktorer. Sundhed er dog meget mere end fravær af sygdom. Sundhed er en tilstand, der opstår ved aktiv realisering af den livsmulighed, der findes i alt liv. Denne tilstand medfører en robusthed, der gør os i stand til at håndtere livet og dets udfordringer - også selv om man er svært hjerneskadet. Forudsætningen for sundhed er, at man oplever sig selv og sit liv håndterbart, begribeligt og meningsfuldt. Ved at hjælpe et menneske med at opnå en tilstand og tilværelse, der af personen opleves håndterbart, begribeligt og meningsfuldt, er det muligt at øge vedkommendes sundhed og trivsel, selv om personen har svære funktionsbegrænsninger.
Vi er vores relationer
Vi påvirkes og udvikles i vores relationer. Vil man forstå og hjælpe et menneske, må man forstå personen både i relation til sig selv, men også i relation til andre dvs. også i relation til mig som omsorgsgiver. Hvordan man møder et andet menneske påvirker i høj grad mødets out-put. For at facilitere et positivt, ressourcefyldt møde bør kontakten altid være baseret på empati, anerkendelse samt respekt for det enkelte individ, dets grænser og oplevelser. Da man aldrig kan sætte sig selv udenfor det scenarie, der udspiller sig i kontakten med andre mennesker, er det nødvendigt, at man forholder sig til det relationelle samspil, som alle parter bevidst og ubevidst bidrager til. Ved at arbejde med sig selv, styrke sine relationelle kompetencer og øge sin selvbevidsthed/selvrefleksion kan man gennem forandringerne i den måde, man selv er til stede på i mødet med det pågældende menneske, bevidst understøtte bestræbelserne med at opnå de ønskede resultater.